Forude venter et arbejde med at omsætte Byrådets mål for bevarelse og brug af naturværdierne i kommunen til handlinger og synlige resultater. Der er ikke en enkelt række af handlinger, der påvirker og fastlægger, hvordan naturen skal udvikle sig over tid. Der er snarere en mangfoldighed af handlinger og aktiviteter som på forskellig vis påvirker naturen i kommunen. Byrådets mål kan derfor ikke opnås ved at arbejde efter én afgrænset strategi, men skal i stedet realiseres ved at arbejde efter nedenstående strategiske pejlemærker.
- undgå aktiviteter, der kan påvirke naturområder og arter negativt. Når sådanne aktiviteter ikke kan undgås, skal deres påvirkning mindskes,
- forbedre spredningsmuligheder for arter ved at øge kvaliteten og antallet af økologiske korridorer og etablere faunapassager,
- forbedre den bynære natur og øge de grønne kiler,
- udarbejde naturkvalitetsplan med henblik på at opprioritere indsatsen på naturområdet og yde information om kommunens naturværdier,
- udarbejde handleplaner, eksempelvis i lighed med bekæmpelse af kæmpebjørneklo,
- understøtte projekter, der kan bidrage til afgræsning af naturområder,
- understøtte naturgenopretning ved hjælp af EU-støttede projekter, grønne partnerskaber og andre tilskudsmuligheder,
- genskabe naturområder som søer, vandløb og vådområder,
- udforme principper for forpagtningsaftaler på kommunale arealer, der begunstiger rekreative muligheder, naturen og miljøet,
- sikre og øge adgangsforholdene i naturen ved at registrere og bevare markveje og stier, og ved at etablere nye ride-, cykel- og vandrestier, samt udbrede kendskabet til stinettene ved brug af bl.a. foldere og internet , og
- I øvrigt øge kendskabet til naturen til borgere og turister ved direkte naturformidling, naturfoldere, udstillinger og internet,
- sikre dialog med Det grønne Råd som er et rådgivende forum.
De strategiske pejlemærker skal bruges i arbejdet med at forvalte de værdier, som naturen rummer. Når der igangsættes konkrete handlinger og aktiviteter, der påvirker naturen, er det vigtigt, at de strategiske pejlemærker tages med i planlægningen og gennemførelse af disse aktiviteter og handlinger.
|
|
 Rynket rose
|