Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Landskab, natur og kulturarv Kystvande Strategi for kystvande

 

Strategi for kystvande

Forude venter et arbejde med at omsætte Byrådets mål for kystvandene til handlinger og synlige resultater. Der er ikke en enkelt række af handlinger, der påvirker og fastlægger, hvordan det kystnære vandmiljø skal udvikle sig over tid. Der er snarere en mangfoldighed af handlinger og aktiviteter som på forskellig vis påvirker det kredsløb af vandmiljø, som kystvandene indgår i. Byrådets mål kan derfor ikke opnås ved at arbejde efter én afgrænset strategi, men skal i stedet realiseres ved at arbejde efter nedenstående strategiske pejlemærker.

  • Kystvandets miljøkvalitet skal sikres ved at reducere tilførslen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer direkte til kystvandet samt til grundvand, vandløb og søer, der udleder til kystvandet.
  • Ved nyetablering, ændring eller udvidelser af husdyrbrug i oplandet til Skagerrak, Kattegat og Limfjorden skal det sikres, at dette ikke på væsentlig måde modvirker opfyldelsen af målsætningerne for vandområderne.
  • Ved tilladelser til udledning af miljøfremmede stoffer skal det sikres, at vandkvalitetskravene for de enkelte stoffer i vandmiljøet skal overholdes.
  • Udledningerne skal i øvrigt begrænses mest muligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Herved forstås teknik, som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende virksomhedstype. Kan udledningen ved bedst tilgængelig teknologi ikke bringes på et niveau, der sikrer opfyldelsen af målsætningerne for vandområdet, vil den pågældende virksomhed, som udgangspunkt ikke kunne tillades.

De strategiske pejlemærker skal bruges i arbejdet med at forvalte de værdier, som kystvandene repræsenterer. Når der igangsættes konkrete handlinger og aktiviteter, der påvirker vandkvalliteten, er det vigtigt, at de strategiske pejlemærker tages med i planlægningen og gennemførelse af disse aktiviteter og handlinger.


    

Alt om kystvande:

Kystvande

Mål for kystvande

Strategi for kystvande

Baggrund for strategi for kystvande

Redegørelse
Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for kystvande

2.9.1 Badevand

2.9.2 Sejlads

2.9.3 Havbrug - fiske- og muslingeopdræt



Kreaturvandingsted,   
der belaster vandløb