Status i Hjørring Kommune
Målsætning for kystvande
Kyststrækningen i Hjørring Kommune rummer forskellige økologiske systemer, hvor vandkvaliteten målsættes efter 3 niveauer: basismålsætning, skærpede krav og lempede krav. De fastsatte målsætninger for vandkvaliteten ligger til grund for tilladelser til spildevandsudledninger, klapninger og lignende.
Se mere om:
Hvordan kystvandene i Hjørring Kommune
er målsat på: kort 6 i regionplan 2005.
Basismålsætningen: er en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelige aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivende forhold, og af om vandet har en hygiejnisk kvalitet.
Skærpede krav: gælder kun for områder, der er udpegede som: Natura 2000 områder og særlige badeområder.
Lempede krav: er tildelt områder, hvor basismålsætningen ikke forventes opfyldt på grund af menneskelig aktivitet.
Klappladsområder: omfatter havne og et nærområde omkring indsejlingen til havnen, områder med stenoptagning samt områder med sand- og ralsugning.
Lønstrup Rødgrund og Knudegrund
Områderne Lønstrup Rødgrund og Knudegrund er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder og er derfor omfattet af Habitatdirektivet. Den generelle bevaringsmålsætning, som følger af direktivet betyder, at gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte, skal sikres og genoprettes. Disse områder er derfor udlagt med skærpet målsætning i Kommuneplanen.
Se mere om:
Internationale naturbeskyttelsesområder
Skagerrak
Skagerrak forventes ikke at kunne opfylde Vandrammedirektivets krav om god økologisk kvalitet i 2015. God økologisk kvalitet betyder, at vandkvaliteten kun er svagt ændret af menneskelig aktivitet og kun afviger lidt fra, hvad der normalt gælder under uberørte forhold. Hovedårsagen til den manglende målopfyldelse skyldes belastning med næringsstoffer fra vores vandløb og søer samt miljøfremmede stoffer.
Skagerrak er udlagt med basismålsætning. Området tættest på kysten er i kraft af at være særlig badeområder udlagt med skærpet målsætning for at sikre den bedst mulige vandkvalitet, dog er områderne omkring udløbene af Uggerby Å og Liver Å udlagt med basismålsætning.
Visse begrænsede områder er udlagt med lempet målsætning, fordi basismålsætningen ikke kan forventes opfyldt på grund af menneskelig aktivitet. I Hjørring Kommune gælder det for havne og klappladser.
Byrådet ønsker, at oprensnings- og uddybningsmaterialer fra havne og sejlrender så vidt muligt genanvendes til anlægsarbejder eller kystsikringer. Materiale, der ikke kan genanvendes, skal dumpes til søs (klappes) på en måde, så dyre- og plantelivet generes mindst muligt. Desuden skal kulturelle og rekreative interesser, sejlads, fiskeri og andre erhvervsmæssige interesser tilgodeses - dog under hensyntagen til transportafstanden mellem opgravningsområdet og klappladsen. I Hjørring Kommune er der udpeget én klapplads nordøst for Hirtshals.
Baggrund for strategi
Store dele af de danske farvande rammes årligt af omfattende iltsvind pga. for høj tilførsel af næringsstofferne kvælstof og fosfor. For at mindske iltsvindet blev den nationale Vandmiljøplan i 1987 fulgt op af vandmiljøplan II og III i 1998 og 2004. Foranstaltninger i forbindelse med de nationale Vandmiljøplaner inddrager en stor grad af frivillige ordninger. De statslige Vandplaner som træder i kraft med udgangen af 2009 bygger på bindende mål.
De største bidrag til udledning af næringsstoffer til Skagerrak kommer fra renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, dambrug og landbrug. Den største næringsstoftilførsel til Skagerrak kommer ikke fra oplandet til Skagerrak, men fra de omkringliggende havområder (f.eks. Nordsøen). Næringsstofferne udvaskes hovedsagligt fra jordbrugsarealer og kommer via de store europæiske floder ud i Nordsøen og føres med Den Jyske Kyststrøm (den nord gående strøm, som løber op langs den jyske vestkyst) op i Skagerrak og Kattegat.
Det forventede varmere klima som følge af klimaændringer vil give større mængder af næringsstoffer i Skagerrak ved ændringer i bl.a. nedbørsforhold og derved afledte ændringer i afstrømning og udvaskning af næringsstoffer.
Aktiviteter i forbindelse med produktion indenfor industri og landbrug medfører at der udover næringsstoffer også udledes en lang række forskellige kemiske stoffer (miljøfremmede stoffer) til vandmiljøet. Stofferne kan eksempelvis være kræftfremkaldende eller hormonlignende og dermed skadelige for dyr og mennesker. Stoffernes effekt på miljøet er ofte ikke særlig godt undersøgt, ligesom den effekt, de eventuelt kan have, når de blandes, er ukendt. Tributyltin (TBT) er det stof, der er bedst undersøgt i Skagerrak. Brugen af TBT-holdigt bundmaling til de store fragtskibe og færger udgør den primære kilde til TBT i Skagerrak. Høje koncentrationer af TBT er således fundet i muslinger, fisk og pattedyr fra Skagerrak. Påvirkning af kønsudviklingen hos havsnegle er et udbredt fænomen i Skagerrak, der kan henføres direkte til de høje koncentrationer af TBT.
Ud for Hirtshals er udledningen af miljøfremmede stoffer er et problem på visse strækninger i områder længere væk fra kysten. Her er koncentrationen af bly højere end EAC-værdien fastsat af OSPAR. At EAC-værdierne er overskredet betyder, at koncentrationerne er på et niveau, hvor der er risiko for negative effekter på områdets dyre- og planteliv. Der er ikke analyseret for organiske miljøfremmede stoffer tæt ved kysten, men det er rimeligt at antage, at koncentrationerne af miljøfarlige stoffer er højere tæt på land end ude i åbent vand. Når grænseværdierne er overskredet på åbent vand er der dermed stor risiko for at de også giver anledning til problemer i områder tæt ved kysten.
|
Sitemap 
