Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Landskab, natur og kulturarv Grundvand og vandindvinding

 

Grundvand og vandindvinding

Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne. Vandinteresser har således betydning for den kommunale planlægning på flere måder. Som eksempel har forekomsten grundvandsinteresser betydning for, hvor der kan ske byudvikling, da der ikke må byudvikles på arealer, hvor der indvindes drikkevand. Et andet eksempel er skovrejsningsområder, der fremmer vandkvaliteten.

Der oplyses i denne del af kommuneplanen om grundvand og vandindvinding, samt om den koordination, der sker mellem det statslige og kommunale arbejde med grundvand og vandindvinding. Koordinationen sker med udgangspunkt i, at Statens Miljøcenter har igangsat en kortlægning af geologi og forureningskilder med henblik på at gennemføre en indsats, som sikrer, at vi i fremtiden også har rent grundvand.

Vandforsyningen i Hjørring Kommune

Vandværker
Vandforsyningen i Hjørring Kommune har en decentral struktur baseret på 33 almene vandværker, 5 ikke almene vandværker, ca. 800 enkelt anlæg og ca. 140 anlæg til markvanding.Størstedelen af drikkevandet i Hjørring Kommune er grundvand, som kun behøver en simpel vandbehandling. Kvaliteten bliver løbende kontrolleret, og vandværkerne sørger for, at vandet ikke står for længe i rørene. Et vandværk kan få en tilladelse til vandindvinding i op til en 30 årig periode.

Enkelt anlæg
I kommunens findes ca. 800 private brønde/boringer. Mange ejendomme i det åbne land har egne brønde eller boringer – enkelt anlæg. De kan fortsætte, hvis de overholder kravene til kvalitet af drikkevand. Et enkeltanlæg kan få en tilladelse til vandindvinding i op til en 30 årig periode.

Virksomheder
Der er 4 større industrier, som har eget vandforsyningsanlæg. De kan fortsætte, hvis de overholder kravene til kvalitet af drikkevand. Virksomheder kan få en tilladelse til vandindvinding i op til en 10 årig periode.

Markvandingsboring
Mange landbrug har egne boringer – enkelt anlæg - til brug for markvanding. Landbrug kan få en tilladelse til vandindvinding fra en markvandingsboring i op til en 10 årig periode.


    

Alt om grundvand og vandindvinding:

Grundvand og vand-indvinding

Mål for grundvand og vandindvinding

Strategi for grundvand og vandindvinding

Baggrund for strategi for grundvand og vand-indvinding

Redegørelse
Landskab, natur og kulturarv

Retningslinier for grundvand og vandindvinding



Landbrug            


Hjørring Renseanlæg   


Vandløb - spærring