|
Forude venter et arbejde med at omsætte Byrådets mål for udviklingen i landskabet til handlinger og synlige resultater. Der er ikke en enkelt række af handlinger, der påvirker og fastlægger, hvordan landskabet skal udvikle sig over tid. Der er snarere en mangfoldighed af handlinger og aktiviteter som på forskellig vis påvirker landskabudviklingen i kommunen. Byrådets mål kan derfor ikke opnås ved at arbejde efter én afgrænset strategi, men skal i stedet realiseres ved at arbejde efter nedenstående strategiske pejlemærker.
- kortlægge og øge/formidle viden om landskabernes værdier og muligheder (landskabskvalitetsplanlægning),
- foregå med et godt eksempel i forvaltning og pleje af Kommunens egne arealer,
- sikre og udbygge stier og spor i landskabet i dialog med lodsejere og øvrige interesserede,
- fremme projekter ved hjælp af f.eks. grønne partnerskaber,
- realisere Kommunens turismepolitik gennem handleplaner for indsatsområderne "nye oplevelser året rundt" og "indlandsturisme og eksisterende oplevelser", hvor landskabernes natur- og kulturindhold danner grundlag for nye initiativer,
- sætte fokus på oplevelsen af landskab, landskabsrum og bebyggelse ved at udarbejde en arkitekturpolitik for det åbne land.
De strategiske pejlemærker skal bruges i arbejdet med at forvalte de værdier, som landskabet rummer. Når der igangsættes konkrete handlinger og aktiviteter, der påvirker landskabet, er det vigtigt, at de strategiske pejlemærker tages med i planlægningen og gennemførelse af disse aktiviteter og handlinger.
|
|
 Sandflugt har gennem tiderne præget landskabet - og gør det stadig ved kysterne
|