Byrådets mål
De opstillede mål afspejler, at kommunen skal udvikle sig som en helhed, hvor de enkelte dele supplerer hinanden og indgår i et samspil med den overordnede udvikling i regionen. Punkterne nedenfor er hovedpunkter for den samlede udvikling i Hjørring Kommune og udfoldes i byrådets strategier for udvikling af bymønstret.
- At Hjørring styrkes som kommunens hovedby og drivkraft i Vendsyssel med fokus på at skabe et mangfoldigt byliv, erhvervsdynamik og attraktivt uddannelsesmiljø.
- At hovedby, områdebyer, lokalbyer og landsbyer indgår som forskellige elementer, der supplerer hinanden i den samlede palet af tilbud, som skal fremme bosætning og erhvervsudvikling.
- At kommunens seks største byer - Stjernebyen - udvikles i tæt samspil med hinanden, så der skabes et bæredygtigt og drivkraftigt omdrejningspunkt for udviklingen i alle dele af kommunen.
- At den enkelte by udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige karakter, kvaliteter og potentiale.
- At Hjørring skal være en drivkraft i Nordjylland og være en aktiv medspiller i en målrettet udvikling i regionen.
|
|
|