Indeks    Sitemap    
Hjørring Kommuneplan 2009

Du er her: Forside Byer, landsbyer og landdistriktet Bykatalog Byudvikling i Hjørring

 

Byudvikling i Hjørring

Hjørring by har siden 1200-tallet været en central bydannelse i Nordjylland, naturligt beliggende på en markant bakkeø, der tydeligt hæver sig over det omgivende flade landskab. Nu, som i hele dens lange historie, er byen center for handel og administration. Hjørring er naturligt nok også den nye kommunes hovedby. Her bor knap 25.000 mennesker, svarende til en tredjedel af kommunens indbyggere.

Byen er geografisk velplaceret centralt i den nye storkommune og udgør knudepunktet i stjernebyen. God infrastruktur i form af motorvej og jernbaneforbindelser stiller byen stærkt regionalt.

Bymidtens historiske købstadspræg kombineret med de udtalte grønne træk udgør en indbydende ramme om et nutidigt byliv, der med inddragelse af kunst og kulturoplevelser kan udbygges yderligere.

Hjørring er i konkurrence med Frederikshavn om at være den betydeligste handelsby i Vendsyssel. Hjørrings position på dette område er blevet styrket med etableringen af Metropol, med gågademiljøet i Strømgade/Østergade og med Bauhaus. Med slagterigrundens inddragelse til detailhandelsformål tages yderligere skridt i denne retning.

Byen har formået til stadighed at udbygge sin rolle som administrativt centrum og har i dag meget store offentlige arbejdspladser. Udover at en stor del af den kommunale administration er lokaliseret her, har også en række statslige og regionale institutioner som Militæret, Retten i Hjørring, Skattecentret, Sygehus Vendsyssel m.fl. base i byen.

Et stærkt kendetegn ved Hjørring er byens kulturprofil. Ikke mange provinsbyer kan bryste sig af producerende teater, landskendt kunstmuseum og et musikliv udover det almindelige.

Som planstrategien påpegede, bliver det en stor udfordring i de kommende år at skabe mere byliv, så byens tiltrækningskraft udbygges. Det kræver fokus på, hvordan man skaber et levende miljø, hvor de unge, de gamle, børnene og de voksne, de skæve, de kunstneriske, kontorfolket, de handlende, de svage, skoleleverne, de studerende og de kreative færdes og får glæde af bymidten, når de har et ærinde dér.

 

Hjørring


 

    

Alt om Hjørring

Byudvikling i Hjørring

Mål for byudvikling i Hjørring

Strategi for byudvikling i Hjørring

Baggrund for strategi for byudvikling i Hjørring

Beskrivelse af Hjørring

Arealer til bolig og erhverv i Hjørring

Retningslinier for byudvikling i Hjørring

Se mere om

Bymønster

Byudvikling


 

 

 


Byens tage